Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark er blevet datterselskab af Dartmoor Pony Society fra og med 2011. Det er derfor kun ponyer der er accepteret af Dartmoor Pony Society, samt deres efterkommere, der kan registreres i Avlsforeningen for Dartmoorponyer i Danmark.
Dartmoorponyen stammer fra det sydvestlige England, nærmere betegnet Dartmoorheden i Devon. Moderforbundet, Dartmoor Pony Society, har den primære opgave at bevare stambogen, der indeholder registreringer, der er ført over afstamningen af de registrerede Dartmoorponyer i over 100 år.
Alle de danske dartmoorponyer som opfylder kravene til at blive anerkendt, vil kunne genkendes på foreningens logo i Hestedatabasen. Dette logo vil ligeledes være at finde i gyldige pas, dvs. pas som er opdateret hosVidencenter for Landbrug|Hests regler herfor. Bordeaux og grønne pas godtages på lige fod blot de har foreningens logo i passet og er opdaterede på Videncentret.
Skulle man få problemer i forbindelse med salg i ind-eller udland, kontakt da venligst bestyrelsen i foreningen eller Videncenter for Landbrug|Hest.
Ikke anerkendte ponyer
De ikke anerkendte ponyer vil fra den 13. maj. 2011, ikke længere kunne deltage ved udstillinger på landets dyrskuer, Mountain and Moorland shows, føl – og plageskuer samt ved foreningens landskåring. Ej heller i forbindelse med opvisninger.
Videncenter for landbrug|Hest har ændret registreringerne for de ikke anerkendte ponyer, så de nu fremstår som “LH-heste” med en påtegning i hestedatabasen. Denne påtegning kommer ligeledes i passet, når dette genudstedes.
Endvidere er alle ponyer, født før 1985, registreret som værende døde.
Har man opfyldt reglerne omkring pas, medicinsider mv. er passet automatisk blevet opdateret på Videncenter for landbrug|Hest.
Er du i tvivl om den pony du står med, er anerkendt i “Dartmoor Pony Society”, så se listen på foreningens hjemmeside, kontakt foreningen eller Videncenter for landbrug|Hest.
Listen over “Ikke anerkendte ponyer” kan rekvireres ved foreningens sekretær.